De senere år har budt på intens debat om en verden i opbrud. Særligt efter Donald Trumps genindsættelse i Det Hvide Hus i januar 2025 er spørgsmålet sat på spidsen: Går vi mod junglelov eller et nyt regelbaseret system?
Allerede i august 2022, ved det årlige ambassadørmøde i København, blev der talt om geopolitikkens genkomst – en ny virkelighed, hvor økonomi, sikkerhed og teknologi smelter sammen. Det så vi også i practice under Biden-administrationen med The CHIPS and Science Act, der havde til formål at begrænse Kinas adgang til avanceret microchip-teknologi.
Sandheden er dog, at opbruddet har været undervejs i mere end to årtier. Det er løbende blevet forstærket, uden at vi i Europa reelt har reageret. Det skal dog retfærdigvis siges, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i adskillige debatter har påpeget, at han i Indien og Afrika ofte møder en dyb frustration over Vesten.
Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar 2022 ændrede alt – og dog. Da FN stemte om at fordømme invasionen, stemte 141 for, 32 undlod, og 7 stemte imod. Væsentligst er det, at hovedparten af verdens lande ikke har tilsluttet sig Vestens sanktionspakker. Indiens premierminister Modi har indfanget stemningen præcist: »Europas problemer er verdens problemer, men verdens problemer er ikke Europas problemer.«
I store multilaterale fora som FN og G20 opleves det, at Ukrainekrigen sluger alt ilt i rummet. Samtidig glemmes de enorme kriser i resten af verden: Krigen i Etiopien har kostet en halv million menneskeliv, krigen i Sudan hundreder af tusinder, og i Congo ligeså. I Yemen har 22 ud af 32 millioner indbyggere akut behov for nødhjælp, 4,5 millioner er internt fordrevne, og over 150.000 er dræbt. Europa virker ude af stand til at se ud over sin egen navle og nægter at indse, at status quo er opbrudt.
Sideløbende forstærker Trump-administrationens uforudsigelighed og disruption usikkerheden. Ved sikkerhedskonferencen i München i 2025 angreb vicepræsident JD Vance EU, stillede spørgsmålstegn ved NATO’s berettigelse, støttede højrepopulistiske partier som AfD og Fidesz og erklærede, at »Europa er truet indefra«. Læg dertil den opsigtsvækkende seance i Det Hvide Hus, hvor Trump og Vance ydmygede præsident Zelenskyj, samt Trumps ekspansive retorik om Panama, Grønland, Canada og Mexico.
Vores panik skyldes en dyb strukturel afhængighed. Efter 2. verdenskrig i 1945 var hvert fjerde menneske på jorden europæer. Vesteuropa og Sovjetunionen lå i ruiner, mens USA oplevede enorm vækst og sad på halvdelen af verdens industriproduktion. I dag er billedet et helt andet:
Befolkning: Europa udgør i dag blot 9 % af verdens befolkning (744 mio.). Vi er gået fra at være hvert fjerde menneske i 1945 til blot hvert tolvte i dag.
Økonomi: USA repræsenterer ca. 32,4 billioner USD (nominelt), Kina ca. 20,9 billioner USD (men større end USA målt på købekraft/PPP), mens EU samlet ligger på ca. 23 billioner USD.
Industri: I den globale fremstillingsproduktion sidder Kina i dag på 27–30 %, mens USA og EU hver tegner sig for omkring 17 %. Kina overhalede USA i 2010 og har opbygget et massivt forspring – særligt inden for elektronik, sværindustri og grøn teknologi.
I over 80 år har vi sat vores lid til USA’s sikkerhedsgaranti. Men vi glemmer historien. Den regelbaserede verdensorden, vi sørger over, blev skabt af og for Vesten efter 1945. For store dele af resten af verden bragte den ikke orden, men fortsat ulighed, marginalisering og geopolitisk dominans. Mellem 1945 og 1984 udbrød der over 120 krige på verdensplan – primært proxykrige udkæmpet i det globale syd.
Som professor Amitav Acharya fra American University skarpsindigt har bemærket: »Hvis I styrer frygten, kan I være med til at forme en ny og mere retfærdig verdensorden.«
Vi overser også, at internationalt samarbejde og retsordener ikke er en vestlig opfindelse. Sumerriget i det sydlige Mesopotamien opretholdt fredsaftaler i over 200 år i det 3. årtusind f.v.t. I Asien blomstrede frihandelsnetværk omkring Malaccastrædet med over 80 sprog længe før den europæiske kolonisering, og Kina stod i 1500-tallet for over halvdelen af verdens BNP.
Mens Europa ser bagud, rykker fremtiden. Om 40 år vil hvert tredje menneske på jorden være afrikaner. I Kenya havde 25 % adgang til el i 2010 – i dag er det 75 %, og 90 % af energien er vedvarende. 80.000 afrikanske studerende læser i dag i Kina, mod under 1.000 i EU. 11 af verdens hurtigst voksende økonomier ligger i Afrika, som besidder 30 % af de mineraler, der er afgørende for den grønne omstilling. I Addis Abeba går de fleste langdistancefly ikke til Europa, men til Beijing, Shanghai, Mumbai og Dubai. I 2050 forventes de største økonomier at være Kina, Indien, USA, Indonesien og Brasilien.
Som forfatteren Niels Hahn nyligt pointerede i en kronik i Politiken, vokser kløften mellem Vesten og det globale syd på grund af vestligt hykleri og manglende historisk forståelse. Det kalder på en opvågning. Som Hans og Ola Rosling påviste i bogen Factfulness, er vores forestillinger om verden alvorligt forældede. Når 9 ud af 10 europæere gætter forkert på helt basale fakta om udviklingen i Afrika, er det ikke Afrikas problem – det er vores.
Vores uvidenhed næres af mediebilledet. I Danmark handler 65 % af udlandsdækningen om Europa og 22 % om Nordamerika, mens Afrika, Latinamerika og Mellemøsten må nøjes med cirka 3 % hver. Man kan som bekendt kun forholde sig til det, man ved noget om.
Perspektivering: Fra moralsk prædiken til ligeværdigt diplomati
Hvis Europa skal bevare sin relevans i det 21. århundrede, må vi erstatte vores moralske belæring af det globale syd med reel nysgerrighed, investeringer og ligeværdige partnerskaber. Vores historiske og demografiske vægt svinder ind.
Fremtidens verdensorden bliver hverken rent amerikansk eller udelukkende regelbaseret på vestlige præmisser – den bliver multipolær.
Spørgsmålet er ikke, om den gamle orden dør, men om Europa tør smide sine historiske skyklapper i tide og tage del i opbygningen af den nye.
Kilder & Litteraturhenvisninger
- Acharya, Amitav (2018): The Making of Global International Relations, Cambridge University Press. (Om historiske ikke-vestlige ordener og multipolaritet).
- Hahn, Niels (2024/2025): Kronik: »Hykleri udvider kløften mellem Vesten og det globale syd«, Politiken.
- Rosling, Hans, Ola Rosling & Anna Rosling Rönnlund (2018): Factfulness: Ten Reasons We’re Wrong About the World – and Why Things Are Better Than You Think, Flatiron Books.
- Udenrigsministeriet (2022): Tale ved det årlige ambassadørmøde, København (august 2022).
- World Bank Open Data / IMF World Economic Outlook: Data vedr. BNP (PPP vs. nominelt), demografisk udvikling samt globale fremstillingsandele (Kina, USA, EU).
- International Energy Agency (IEA): Rapporter vedr. Kenya og den afrikanske energitransformation.