Korruptionsskandale om klimasikring ryster Filippinerne

FLOOD GATE

En gigantisk skandale om tyveri af midler, der skulle sikre Filippinerne mod oversvømmelser, har ramt den korruptionsplagede østat. Skal landet bryde den onde cirkel, kræver det et fundamentalt opgør med de strukturer, der holder hånden over de korrupte aktører.

I sin årlige tale til nationen i juli 2025 nævnte filippinernes præsident Ferdinand Marcos Jr. om “spøgelsesprojekter” for statslige midler, hvor arbejdet på papiret var færdiggjort, men aldrig udført. Som eksempel nævnte han sikring mod oversvømmelser og krævede et opgør med dette.

Men det, der skulle have været præsident Ferdinand ”Bongbong” Marcos Jr.’s store flagskib i kampen mod svindel, har udviklet sig til landets potentielt største politiske og økonomiske krise i nyere tid. Cirka 10.000 infrastruktur- og oversvømmelsessikringsprojekter for omkring 60 milliarder dansker kroner er centrum i skandalen, der i folkemunde har fået navnet ”Flood Gate”.

Det er langt fra bevist, at alle pengene er gået til i korruption, men 2,6 milliarder kroner er blevet indefrosset, mens sagerne bliver undersøgt.

Sagen trækker tråde helt ind i magtens absolutte centrum og involverer op mod otte siddende senatorer, tyve kongresmedlemmer samt topembedsmænd fra Rigsrevisionen og Ministeriet for Offentlige Arbejder.

Mens lande som Japan eller Australien ville se øjeblikkelige ministerafgange oven på lignende anklager, følger Filippinerne et velkendt mønster: De anklagede nægter sig skyldige, mens milliarder af skattekroner angiveligt kanaliseres over i luksusforbrug, private jetfly og dyre forsvarsadvokater.

I hjertet af efterforskningen står en trio, som i filippinske medier er døbt ”De Tre Musketerer”: senatorerne Jinggoy Estrada og Joel Villanueva samt det tidligere kongresmedlem Zaldy Co, der har været på flugt i Europa det sidste års tid.

Særligt anklagerne mod Zaldy Co udstiller systemets svigt:

426 infrastrukturprojekter i perioden 2022–2025 og til en samlet værdi af cirka 3,7 milliarder kroner har direkte tråde til Zaldy Co, som anklages for at have modtaget returkommission på cirka 740 millioner kroner.

For at sætte det i perspektiv ville det tage en filippinsk embedsmand i den høje lønklasse over 4.000 år med ærligt arbejde at tjene, hvad Zaldy Co mistænkes for at have tilegnet sig på blot tre år.

Kortlivet kommission

For at dæmme op for den voksende folkelige vrede oprettede præsident Marcos i september 2025 den Uafhængige Infrastrukturkommission (ICI) via et præsidentielt dekret.

Men kommissionens levetid blev kort og dramatisk. Efter blot seks måneder – hvoraf kun tre var reelt operationelle – lukkede og slukkede kommissionen den 31. marts 2026.

Kritikere peger på tre primære årsager til ICI’s hurtige død:

For det første en mangel på reel autoritet. Kommissionen kunne indkalde vidner, men manglede de juridiske muskler til at rejse egentlige sigtelser eller sanktionere dem, der nægtede at samarbejde.

For det andet en mangel på ressourcer. Det ansøgte budget på 4,5 millioner kroner blev bevidst tilbageholdt og først frigivet i januar 2026. Kommissionen endte med at afsløre svindel for 180 millioner kroner på et budget på godt en halv million kroner.

For det tredje mistede kommissionen hurtigt sin troværdighed, da nøglepersoner som den respekterede eksminister Rogelio ”Babes” Singson og særlig rådgiver Benjamin Magalong trak sig i protest. Formand Andres Reyes Jr. var til sidst efterladt alene i en decideret enmandsbetjening.

Kritikere som kongresmedlem Leila De Lima og oppositionspartiet Akbayan har fordømt lukningen. De Lima mener, at offentligheden føres bag lyset, og at ICI bevidst blev holdt i kort snor for kun at fokusere på udvalgte oversvømmelsesprojekter, mens de sande bagmænd forblev uberørte.

Interne kilder, herunder den afgåede Magalong, antyder, at efterforskningen bremsede hårdt op i det øjeblik, sporene ”ramte en nerve” og kom for tæt på præsident Marcos’ egen inderkreds, herunder hans yndlingsfætter Martin Romualdez, der har været formand for Repræsentanternes Hus siden 2022.

”Spøgelsesprojekter” og indefrosne milliarder

Selvom ICI fik vingerne stækket, nåede kommission at afdække rystende resultater:

Ud af 8.000 kontrollerede projekter blev der fundet 421 deciderede ”spøgelsesprojekter.” Byggearbejder, som var fuldt finansieret og betalt af staten, men aldrig påbegyndt.

Rådet mod hvidvaskning af penge (AMLAC) har indefrosset 2,4 milliarder kroner fordelt på over 6.000 mistænkelige bankkonti, herunder konti tilhørende det magtfulde entreprenørpar Curlee and Sarah Discaya, der mistænkes for systematisk licitationsfusk.

Sagen er nu overdraget til særdomstolen Sandiganbayan og den nye ombudsmand, Jesus Crispin Remulla. Remulla har, i modsætning til sin forgænger, der mørklagde politikernes formueopgørelse, genindført kravet om fuld gennemsigtighed.

Anklagemyndigheden har sikret sig en strategisk sejr ved at indgå en aftale med den tidligere minister for flod- og dæmningsprojekter, Manuel Bonoan, som nu optræder som statens kronvidne mod at få frafaldet sine egne sigtelser.

Spørgsmålet er dog, om Bonoan kan levere den endegyldige ”smoking gun”, der fælder sagens sande bagmænd, eller om han slipper for let.

Præsident Marcos forsøger at fremstå som en kompromisløs leder, der rydder op i fortidens synder og sikrer, at ingen, uanset status, står over loven. Arrestationen af senator Rodante Marcoleta den 6. juli 2026 ses af regeringen som et bevis på denne uafhængige linje.

Modparten ser korruptionsanklagerne og den igangværende rigsretssag mod vicepræsident Sara Duterte som et koordineret, politisk karaktermord. Formålet skulle være at eliminere Sara Duterte som præsidentkandidat forud for valget i 2028.

Nyt gennembrud

Mange filippinere har ment, at magten gik efter sine modstandere, men midt i september blev præsidentens fætter Martin Romualdez arresteret og er nu under ”hospitalsarrest” for plyndring og for ”ved mindst 15 lejligheder at have modtaget kommissioner, andele, procenter, returkommissioner”

Romualdez udgør en flugtrisiko, fordi den tidligere formand råder over ”to privatfly, tre helikoptere og to lystyachter”

Romualdez er fætter til præsident Marcos og har været formand for Repræsentanternes Hus siden 2022. Han var udset til at være præsidentkandidat i 2028. Med dette træk tager sagen en drejning. Befolkningen er rasende og ønsker de skyldige straffet.

Derfor sagde ombudsmand Jesus Crispin Remulla, at sagen om de 780 millioner kroner ”blot er den første af mange”.

Hans yngre bror, indenrigs- og lokalstyreminister Jonvic Remulla, udtaler, at Romualdez udgør en flugtrisiko, fordi den tidligere formand råder over ”to privatfly, tre helikoptere og to lystyachter”.

Derfor er privathospitalet i San Juan, hvor Romualdez er indlagt, blevet forvandlet til en ren politilejr, omringet af tungt bevæbnede SWAT-enheder, som var det et mål for topterrorister.

”Han kan ikke skjule sig bag sin rigdom,” sagde Jonvic Remulla.

Et historisk mønster af straffrihed

Man kan håbe på, at dette er et vendepunkt, men historien viser desværre, at filippinske korruptionsskandaler sjældent fører til reelle fængselsdomme for eliten.

”Flood Gate”-skandalen trækker direkte paralleller til den berygtede PDAF-skandale (”Pork Barrel”) i 2013, hvor Janet Lim Napoles og tre topsenatorer svindlede staten for godt en million kroner. Dengang blev senatorerne fængslet, men siden løsladt og genvalgt. I dag sidder kun Napoles stadig bag tremmer.

I det hele taget er filippinernes politiske historie rig på eksempler, hvor retssager ender som politisk teater:

Præsident Joseph Estrada blev Dømt for massiv korruption i 2007, men omgående benådet og siden valgt som borgmester i Manila.

Præsident Gloria Macapagal-Arroyo blev anklaget for svindel med lotterimidler, men pure frifundet i 2016, hvorefter hun gjorde comeback som formand for Repræsentanternes Hus.

I 2020-2021 skete der i pharmally-skandalen milliardsvindel med defekt pandemiudstyr under præsident Duterte. De mistænkte havde tætte bånd til præsidentkontoret, men slap uden reelle konsekvenser.

Hvis landet skal gøre sig forhåbninger om at bryde den onde cirkel, kræver det et fundamentalt opgør med de strukturer, der holder hånden over de korrupte aktører

Ombudsmand Remulla og særdomstolen Sandiganbayan står nu med et stort ansvar. Hvis ikke ”Flood Gate” fører til reelle, permanente domfældelser af de involverede topsenatorer og bagmænd, vil ICI blot have været endnu et ligegyldigt kapitel i fortællingen om institutionaliseret straffrihed i Filippinerne.

Hvis landet skal gøre sig forhåbninger om at bryde den onde cirkel, kræver det et fundamentalt opgør med de strukturer, der holder hånden over de korrupte aktører. Eksperter peger på, at det kræver radikale skridt:

Først og fremmest skal der indføres nye gennemsigtighedslove. Det indebærer total åbenhed om partistøtte og et forbud mod, at siddende senatorer må modtage eksterne konsulenthonorarer eller have økonomiske interesser i virksomheder, der påvirkes af deres lovgivning.

Samtidig skal lovgivningen ændres, så senatorer kan retsforfølges af en uafhængig antikorruptionsdomstol, uden at Senatet først skal stemme om at ophæve deres egen immunitet.

Senatet står ved en skillevej. Spørgsmålet er nu, om institutionen formår at rense sig selv indefra, eller om korruptionen vil fortsætte med at æde demokratiet op, indtil kun en tom skal står tilbage.

 oktober 2026

Filippinerne rammes jævnligt af voldsomme regnmængder, som kun er blevet mere uforudsigelige som følge af klimaændringerne. Daniel Ceng/Anadolu via Getty Images