Danmarks medlemskab af FN’s Sikkerhedsråd i perioden 2025–2026 er en sjælden og væsentlig strategisk mulighed.
Da de ti valgte pladser roterer regionalt hvert andet år, går der typisk to årtier, før Danmark igen får sæde i rådet.
Positionen gør det muligt at koble drøftelserne i Generalforsamlingen direkte til bindende sikkerhedspolitiske beslutninger.
Spørgsmålet er dog, om Danmark formår at omsætte pladsen til reel indflydelse, eller om værdipolitiske ambitioner skygges af snævre alliancehensyn.
Danmarks mærkesager og prioriteter
Danmarks linje i Sikkerhedsrådet hviler på fire primære søjler:
Forsvar for folkeretten og multilateralisme: Beskyttelse af FN-pagten og den internationale retsorden med fokus på staters suverænitet og beskyttelse af civile i konfliktområder – herunder krigene i Ukraine og Mellemøsten.
Nye partnerskaber og FN-reform: At opbygge mere ligeværdige relationer mellem Vesten og det globale Syd (særligt de afrikanske stater) samt at støtte reformer, der gør Sikkerhedsrådet mere repræsentativt og handlingsdygtigt.
Klima, fred og sikkerhed: At fastholde klimaforandringer som en “trusselsmultiplikator”, der skaber tørke, fordrivelse og ressourcekonflikter.
Kvinder, fred og sikkerhed (FN-resolution 1325): At styrke kvinders og unges deltagelse i konfliktforebyggelse, fredsforhandlinger og genopbygning.
Kløften mellem principper og realpolitik
Selvom mærkesagerne flugter med traditionel dansk udenrigspolitik, udstiller medlemskabet en voksende spænding mellem Danmarks værdibaserede principper og landets strategiske, realpolitiske bindinger.
FN’s Flygtningekonvention: Danmarks politiske ønske om at udlicitere asylsagsbehandling til tredjelande (f.eks. Rwanda-modellen) har mødt direkte kritik fra FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) for at udvande den globale byrdefordeling.
Klimafinansiering: Selvom Danmark fremstår som en grøn frontløber, har regeringen tøvet overfor direkte, ubundne midler til genopbygning (Loss and Damage). Udviklingslande har anklaget vestlige stater for at omdefinere eksisterende udviklingsbistand som klimahjælp i stedet for at tilføre nye midler.
Manglende FN-troppebidrag: Danmarks engagement i FN’s fredsbevarende missioner (“blå hjelme”) har i mange år været historisk lavt. Prioriteringen af NATO-ledede operationer svækker Danmarks troværdighed i det globale Syd, når der opfordres til at styrke FN’s egne indsatser.
Sagen om F-35-komponenter: Syretesten for dansk folkeret
Den mest markante konfrontation mellem principper og alliancer ses i sagen om eksport af komponenter til F-35-kampfly.
Både FN’s Våbenhandelstraktat (ATT) og EU’s Fælles Holdning for Våbeneksport fastslår, at eksport skal stoppes eller tilbagekaldes, hvis der er en “klar risiko” for, at udstyret anvendes til alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret. FN-eksperter og civilsamfundsorganisationer har dokumenteret omfattende angreb på civile i Gaza og påpeget, at F-35-fly indgår i disse operationer.
Da organisationer som Amnesty International, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Al-Haq anlagde sag mod den danske stat for at stoppe eksporten, afviste de danske domstole at behandle sagens kerne ud fra procesretlige vurderinger om manglende “retlig interesse”. Dette står i kontrast til Holland, hvor en appeldomstol i 2024 pålagde staten at stoppe leverancen af F-35-dele med henvisning til netop EU- og FN-reglerne.
Den danske regering argumenterer for, at F-35-programmet er afgørende for NATO’s samlede sikkerhed, og at eksportkontrollen overholdes. Sagen udstiller imidlertid sagens kerne: Når principper om folkeret og beskyttelse af civile kolliderer med allianceforholdet til USA, vægter de strategiske hensyn tungest.
Danmarks balancegang over for det globale Syd
Relationen til landene i det globale Syd udgør en af de største strategiske udfordringer og prioriteter for Danmark i FN’s Sikkerhedsråd. Mange udviklingslande oplever i dag et vestligt “dobbeltmoral-paradoks” – hvor Vesten reagerer hurtigt og massivt på krigen i Ukraine, men ses som mere tøvende eller selektiv ved konflikter i Mellemøsten, Sudan eller DRC Congo.
Danmarks ambition er at bygge bro over denne kløft. Det sker gennem tre primære spor:
Reelle partnerskaber frem for “pædagogisk moralisering”
Regeringen og Udenrigsministeriet har lanceret en ny afrikastrategi, som afspejler sig direkte i FN-arbejdet. Sigtet er at gå væk fra det traditionelle donor-modtager-forhold og over til lige-værdige partnerskaber om investeringer, handel, grøn omstilling og lokal sikkerhed.
Udfordringen: Mange afrikanske og latinamerikanske stater ønsker ikke at blive tvunget til at vælge side i en ny “kold krig” mellem USA/Vesten på den ene side og Kina/Rusland på den anden. Hvis Danmark fremstår alt for entydigt som USA’s forlængede arm, svækkes gennemslagskraften over for de alliancefrie lande.
Reform af FN’s Sikkerhedsråd
Et af de mest markante krav fra det globale Syd er en gennemgribende reform af Sikkerhedsrådet. Både afrikanske, latinamerikanske og asiatiske lande mener, at rådets sammensætning afspejler magtbalancen fra 1945 frem for virkeligheden i dag.
Danmarks position: Danmark støtter formelt en reformering, der bl.a. skal give afrikanske stater fast repræsentation i rådet. Udfordringen: De fem faste medlemmer (P5: USA, Rusland, Kina, UK, Frankrig) er tilbageholdende med at afgive reel magt eller opgive deres vetoret. Danmark risikerer derfor at love reformer, som er næsten umulige at gennemføre i praksis.
Klimasikkerhed som fællesnævner
Danmark har gjort “Klima, fred og sikkerhed” til en af sine absolutte mærkesager. Argumentet over for det globale Syd er, at klimaforandringer direkte skaber tørke, fordrivelse, sult og ressourcekonflikter, som rammer udviklingslandene hårdest.
Udfordringen: Udviklingslandene efterlyser kontante handlinger frem for blot at diskutere klima i et sikkerhedsorgan. Kina og Rusland har desuden blokeret for, at klimaforandringer formelt inddrages i Sikkerhedsrådets beslutninger, da de mener, emnet hører til under FN’s klimakonventioner (COP).
Samlet konklusion på det sydlige spor
Skal Danmark lykkes med sin rolle over for det globale Syd, kræver det en udtalt politisk smidighed. Hvis Danmark formår at lytte til Syds prioriteter – såsom direkte klimafinansiering, reform af de finansielle institutioner og ligeværdig dialog – kan Sikkerhedsrådspladsen løfte Danmarks globale diplomatiske vægt.
Hvis Danmark derimod opleves som selektiv i sine principper (f.eks. i F-35-sagen eller asylpolitikken), risikerer indsatsen at blive mødt med skepsis fra netop de lande, man ønsker at opbygge nye alliancer med.
Perspektivering: Hvad får Danmark ud af sædet?
Sikkerhedsrådet er præget af dyb polarisering og vetoretlige blokeringer mellem stormagterne. Danmarks mulighed for at præge store geopolitiske kriser som Ukraine eller Gaza er begrænset.
Skal medlemskabet udnyttes optimalt, må udbyttet måles på Danmarks evne til at fungere som en troværdig brobygger. Hvis Danmark fremstår for entydigt som en forlængelse af USA’s og EU’s sikkerhedspolitiske linje, risikerer indsatsen for nye partnerskaber i det globale Syd at miste slagkraft.
Danmarks langsigtede gevinster afhænger af, om landet kan bevare sin status som en princippet forvarer af folkeretten – også når det skaber friktion med nære allierede.
Kildeliste
Amnesty International Danmark, Oxfam Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke & Al-Haq: Retssag mod Rigspolitiet og Udenrigsministeriet vedrørende dansk våbeneksport og F-35-komponenter til Israel (2024).
Den Europæiske Union: Rådets fælles holdning 2008/944/CFSP om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr.
FN’s Generalforsamling: Arms Trade Treaty (ATT), vedtaget 2. april 2013 (FN’s Våbenhandelstraktat).
FN’s Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR): Legal considerations on the externalization of international protection obligations (Udtalelser vedr. overførsel af asylbehandling til tredjelande).
Gerechtshof Den Haag (Appeldomstolen i Haag): Dom i sagen om eksport af F-35-komponenter til Israel, sagsnr. 200.335.723/01 (12. februar 2024).
Udenrigsministeriet: Danmarks prioriteter for medlemskabet af FN’s Sikkerhedsråd 2025–2026, Regeringen.dk.
Du er med til at bestemme hvordan vi behandler vores planet